< Salme 61 >
1 (Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!
In finem. In hymnis David. [Exaudi, Deus, deprecationem meam; intende orationi meæ.
2 Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,
A finibus terræ ad te clamavi, dum anxiaretur cor meum; in petra exaltasti me. Deduxisti me,
3 led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.
quia factus es spes mea: turris fortitudinis a facie inimici.
4 Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! (Sela)
Inhabitabo in tabernaculo tuo in sæcula; protegar in velamento alarum tuarum.
5 Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.
Quoniam tu, Deus meus, exaudisti orationem meam; dedisti hæreditatem timentibus nomen tuum.
6 Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.
Dies super dies regis adjicies; annos ejus usque in diem generationis et generationis.
7 Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!
Permanet in æternum in conspectu Dei: misericordiam et veritatem ejus quis requiret?
8 Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.
Sic psalmum dicam nomini tuo in sæculum sæculi, ut reddam vota mea de die in diem.]