< Salme 61 >
1 (Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!
Dem Vorsänger. Mit Saitenspiel. Von David. Höre, o Gott, mein Schreien, merke auf mein Gebet!
2 Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,
Vom Ende der Erde rufe ich zu dir in der Angst meines Herzens: Führe du mich auf den Felsen, der mir zu hoch ist!
3 led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.
Denn du bist meine Zuflucht geworden, ein starker Turm vor dem Feind. (Pause)
4 Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! (Sela)
Laß mich ewiglich wohnen in deinem Zelte, mich bergen im Schatten deiner Flügel!
5 Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.
Denn du, o Gott, hast auf meine Gelübde gehört, du hast mir das Erbteil derer gegeben, die deinen Namen fürchten.
6 Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.
Verleihe dem Könige langes Leben, daß seine Jahre Geschlechter überdauern;
7 Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!
möge er ewiglich vor Gottes Angesicht bleiben; gib, daß Gnade und Treue ihn behüten!
8 Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.
Also will ich deinen Namen immerdar preisen, um meine Gelübde zu bezahlen Tag für Tag.