< Salme 61 >
1 (Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!
Dem Musikmeister, zu Saitenspiel. Von David. Höre, o Gott, mein Flehen und merke auf mein Gebet!
2 Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,
Vom Ende der Erde her rufe ich zu dir, da mein Herz verschmachtet: auf einen Felsen, der mir zu hoch ist, geleite mich!
3 led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.
Denn du warst meine Zuflucht, ein starker Turm gegen den Feind.
4 Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! (Sela)
Laß mich immerdar in deinem Zelte weilen, im Schirme deiner Flügel meine Zuflucht suchen! (Sela)
5 Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.
Denn du, Gott, hast auf meine Gelübde gehört, gabst mir das Besitztum solcher, die deinen Namen fürchten.
6 Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.
Füge Tage zu den Lebenstagen des Königs hinzu; seine Jahre seien wie die von ganzen Geschlechtern!
7 Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!
Möge er immerdar vor dem Angesichte Gottes thronen; bestelle Gnade und Treue, ihn zu behüten!
8 Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.
So will ich immerdar deinen Namen besingen, um Tag für Tag meine Gelübde zu erfüllen!