Salme 60
1 (Til sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En miktam af David til til indøvelse, dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog edomitterne i Saltdalen, 12000 mand.) Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen;
`In Ebreu thus, To victorie, on the witnessyng of roose, the swete song of Dauid, to teche, `whanne he fauyte ayens Aram of floodis, and Sirie of Soba; and Joab turnede ayen, and smoot Edom in the `valei of salt pittis, twelue thousynde. `In Jeroms translacioun thus, To the ouercomer for lilies, the witnessing of meke and parfit Dauid, to teche, whanne he fauyte ayens Sirie of Mesopotamye, and Soba, and so forth. God, thou hast put awei vs, and thou hast distried vs; thou were wrooth, and thou hast do merci to vs.
2 du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!
Thou mouedist the erthe, and thou disturblidist it; make thou hool the sorewis therof, for it is moued.
3 Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.
Thou schewidist harde thingis to thi puple; thou yauest drynk to vs with the wyn of compunccioun.
4 Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. (Sela)
Thou hast youe a signefiyng to hem that dreden thee; that thei fle fro the face of the bouwe. That thi derlyngis be delyuered;
5 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
make thou saaf with thi riyt hond `the puple of Israel, and here thou me.
6 Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmåle Sukkots Dal;
God spak bi his hooli; Y schal be glad, and Y schal departe Siccimam, and Y schal meete the greet valei of tabernaclis.
7 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,
Galaad is myn, and Manasses is myn; and Effraym is the strengthe of myn heed.
8 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."
Juda is my king; Moab is the pot of myn hope. In to Idumee Y schal stretche forth my scho; aliens ben maad suget to me.
9 Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?
Who schal lede me in to a citee maad strong; who schal leede me til in to Ydumee?
10 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.
Whether not thou, God, that hast put awei vs; and schalt thou not, God, go out in oure vertues?
11 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.
Lord, yyue thou to vs help of tribulacioun; for the heelthe of man is veyn.
12 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!
In God we schulen make vertu; and he schal bringe to nouyt hem that disturblen vs.
