< Salme 60 >

1 (Til sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En miktam af David til til indøvelse, dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog edomitterne i Saltdalen, 12000 mand.) Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen;
To the Chief Musician. Upon "The Lily of Testimony." A precious Psalm of David, to instruct. When he waged war with Aram-neharaim, and with Aram-zobah, —and then Joab returned and smote of Edom in the Valley of Salt, twelve thousand. O God, thou hast rejected us—hast scattered us, Thou hast been angry, Wilt thou restore us?
2 du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!
Thou hast shaken the land—hast rent it, Heal thou the fractures thereof—for it hath tottered:
3 Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.
Thou hast suffered thy people to see hardship, Thou hast let them drink the wine of confusion.
4 Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. (Sela)
Thou hadst given—to them that revere thee—a banner, to float aloft, Because of [thy] faithfulness. (Selah)
5 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
That thy beloved ones may be delivered, Save thou with thine own right hand—and answer us.
6 Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmåle Sukkots Dal;
God, hath spoken in his holiness—I will exult! I will apportion Shechem, And, the Vale of Succoth, will I measure out;
7 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,
Mine, is Gilead—and mine, Manasseh, But, Ephraim, is the defence, of my head, Judah, is my commander’s staff;
8 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."
Moab, is my wash-bowl, Upon Edom, will I throw my shoe, Over Philistia! raise shout of triumph.
9 Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?
Who will conduct me to a fortified city? Who will lead me as far as Edom!
10 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.
Is it not, thou, O God?—thou hast rejected us! And wilt thou not go forth, O God, with our hosts?
11 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.
Grant us help out of distress, For, vain, is the deliverance of man:
12 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!
In God, we shall do valiantly, He himself, therefore, will tread down our adversaries.

< Salme 60 >