Salme 60

1 (Til sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En miktam af David til til indøvelse, dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog edomitterne i Saltdalen, 12000 mand.) Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen;

To the chief Musician upon Shushan-eduth, Michtam of David, to teach; when he strove with Aram-naharaim and with Aram-zobah, when Joab returned, and smote of Edom in the valley of salt twelve thousand. O God, thou hast cast us off, thou hast scattered us, thou hast been displeased; O turn thyself to us again.

2 du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!

Thou hast made the earth to tremble; thou hast broken it: heal the breaches thereof; for it shaketh.

3 Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.

Thou hast shewed thy people hard things: thou hast made us to drink the wine of astonishment.

4 Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. (Sela)

Thou hast given a banner to them that fear thee, that it may be displayed because of the truth. (Selah)

5 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

That thy beloved may be delivered; save [with] thy right hand, and hear me.

6 Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmåle Sukkots Dal;

God hath spoken in his holiness; I will rejoice, I will divide Shechem, and mete out the valley of Succoth.

7 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

Gilead [is] mine, and Manasseh [is] mine; Ephraim also [is] the strength of mine head; Judah [is] my lawgiver;

8 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."

Moab [is] my washpot; over Edom will I cast out my shoe: Philistia, triumph thou because of me.

9 Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?

Who will bring me [into] the strong city? who will lead me into Edom?

10 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

[Wilt] not thou, O God, [which] hadst cast us off? and [thou], O God, [which] didst not go out with our armies?

11 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

Give us help from trouble: for vain [is] the help of man.

12 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

Through God we shall do valiantly: for he [it is that] shall tread down our enemies.