Salme 60
1 (Til sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En miktam af David til til indøvelse, dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog edomitterne i Saltdalen, 12000 mand.) Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen;
Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke”; til at læres;
2 du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!
der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.
3 Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.
Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!
4 Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. (Sela)
Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.
5 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.
6 Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmåle Sukkots Dal;
Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)
7 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,
paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!
8 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."
Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
9 Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?
Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
10 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.
Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
11 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.
Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?
12 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!
Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.
