< Salme 6 >
1 (Til sangmesteren. Med strengespil. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,
Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup, tarliⱪ sazlar ⱨǝm sǝkkiz tarliⱪ arfa bilǝn oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan küy: — Pǝrwǝrdigar, ƣǝziping tutⱪanda meni ǝyiblimǝ; Ⱪǝⱨring kǝlgǝndǝ meni ǝdǝplimǝ.
2 vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!
Manga xapaǝt ⱪilƣin, i Pǝrwǝrdigar, qünki mǝn zǝiplixip kǝttim; I Pǝrwǝrdigar, meni saⱪaytⱪin, qünki mening ustihanlirim wǝⱨimigǝ qüxti.
3 Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?
Mening jenim dǝⱨxǝtlik dǝkkǝ-dükkigǝ qüxti; I Pǝrwǝrdigar, ⱪaqanƣiqǝ xundaⱪ bolidu?
4 Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!
Yenimƣa ⱪayt, i Pǝrwǝrdigar, jenimni azad ⱪilƣaysǝn, Ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbiting üqün meni ⱪutⱪuzƣin.
5 Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? (Sheol )
Qünki ɵlümdǝ bolsa Sanga seƣinixlar yoⱪ; Tǝⱨtisarada kim Sanga tǝxǝkkürlǝrni eytsun? (Sheol )
6 Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;
Mening uⱨ tartixlirimdin maƣdurum ⱪalmidi; Tün boyi orun-kɵrpǝmni kɵlqǝk ⱪilimǝn; Yaxlirim bilǝn kariwitimni qɵktürimǝn.
7 mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.
Dǝrdlǝrdin kɵzüm hirǝlixip kǝtti; Barliⱪ küxǝndilirim tüpǝylidin kɵzüm kardin qiⱪiwatidu.
8 Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,
I ⱪǝbiⱨlik ⱪilƣuqilar, ⱨǝmminglar mǝndin neri bolunglar; Qünki Pǝrwǝrdigar yiƣa awazimni anglidi.
9 HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.
Pǝrwǝrdigar tilawitimni anglidi; Pǝrwǝrdigar duayimni ijabǝt ⱪilidu;
10 Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.
Düxmǝnlirimning ⱨǝmmisi yǝrgǝ ⱪarap ⱪalidu, ular zor parakǝndiqilikkǝ duqar bolidu; Tuyuⱪsiz kǝynigǝ yenip hijalǝttǝ ⱪalidu.