Salme 6

1 (Til sangmesteren. Med strengespil. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,

Oh Yavé, no me reprendas en tu furor. Ni me disciplines en tu ardiente ira.

2 vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!

Ten compasión de mí, oh Yavé, porque desfallezco. Sáname, oh Yavé, porque mis huesos están conturbados,

3 Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?

Y también mi alma en gran manera. Y Tú, oh Yavé… ¿hasta cuándo?

4 Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!

Vuélvete, Yavé, rescata mi alma. Sálvame por tu misericordia.

5 Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? (Sheol h7585)

Porque en la muerte no habrá memoria de Ti. En el Seol, ¿quién te dará gracias? (Sheol h7585)

6 Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;

Estoy agotado de tanto gemir. Todas las noches inundo de lágrimas mi almohada. Con mis lágrimas empapo mi cama.

7 mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.

Mis ojos están nublados de tanto sufrir. Han envejecido a causa de todos mis adversarios.

8 Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,

Apártense de mí todos los que hacen iniquidad, Porque Yavé oyó la voz de mi llanto.

9 HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.

Yavé escuchó mi súplica. Yavé recibió mi oración:

10 Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.

Sean todos mis enemigos avergonzados y muy conturbados, Que sean vueltos atrás, Que sean de repente avergonzados.