Salme 59
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Escápame de mis enemigos, o! Dios mío: líbrame de los que se levantan contra mí.
2 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Escápame de los que obran iniquidad, y sálvame de los varones de sangres:
3 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Porque, he aquí, han asechado a mi vida: hánse juntado contra mí fuertes sin rebelión mía, y sin pecado mío, o! Jehová.
4 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
Sin mi delito corren, y se aperciben: despierta para encontrarme, y mira.
5 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Y tú, Jehová Dios de los ejércitos, Dios de Israel, despierta a visitar todas las naciones: no hayas misericordia de todos los que se rebelan con iniquidad. (Selah)
6 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
Volverse han a la tarde, ladrarán como perros, y rodearán la ciudad.
7 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
He aquí, hablarán con su boca: espadas están en sus labios, porque, ¿Quién lo oye?
8 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
Mas tú, Jehová, te reirás de ellos: harás burla de todas las gentes.
9 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
Para ti reservaré su fortaleza: porque Dios es mi defensa.
10 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
El Dios de mi misericordia me prevendrá: Dios me hará ver en mis enemigos venganza.
11 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
No los matarás, porque mi pueblo no se olvide; házlos vagabundos con tu fortaleza, y abatelos, o! Jehová, escudo nuestro.
12 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Por el pecado de su boca, por la palabra de sus labios, y sean presos por su soberbia: y cuenten de maldición y de enflaquecimiento,
13 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
Acába los con furor, acába los y no sean: y sepan que Dios domina en Jacob hasta los fines de la tierra. (Selah)
14 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
Y vuelvan a la tarde, y ladren como perros: y rodeen la ciudad.
15 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
Anden ellos vagabundos para hallar que comer: y si no se hartaren, murmuren.
16 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
Y yo cantaré tu fortaleza y loaré de mañana tu misericordia: porque has sido mi amparo, y refugio en el día de mi angustia.
17 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
Fortaleza mía, a ti cantaré: porque eres Dios de mi amparo, Dios de mi misericordia.
