Salme 59
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Wuta na buku ya mokambi ya bayembi. Eyembamaki ndenge moko na « Kobebisa te! » tango Saulo atindaki bato kozingela ndako ya Davidi mpo na koboma ye. Nzembo ya Davidi. Oh Nzambe na ngai, kangola ngai wuta na maboko ya banguna na ngai; batela ngai liboso ya banyokoli na ngai.
2 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Kangola ngai wuta na maboko ya bato ya misala mabe, mpe bikisa ngai liboso ya basopi makila ya bato.
3 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Yawe, bazali koluka koboma ngai; bato na nguya basaleli ngai likita, nzokande nasali mabe te, nasali na ngai mpe masumu te.
4 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
Nasali mabe ata moko te; kasi bango bazali kopota mbangu, bazali komibongisa. Lamuka mpo na koya kokutana na ngai, mpe tala.
5 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Yawe, Nzambe-Na-Nguya-Nyonso, Nzambe ya Isalaele, telema mpo na kopesa bikolo nyonso etumbu; koyokela bato nyonso oyo basalaka mabe mawa te.
6 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
Bazongaka na pokwa, bagangaka lokola bambwa mpe batambolaka zingazinga ya engumba.
7 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
Na nzela ya minoko na bango, babimisaka na bibebu na bango maloba oyo ezokisaka lokola mipanga; bamilobelaka: « Nani azali koyoka biso? »
8 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
Kasi Yo, Yawe, osekaka bango, otiolaka bikolo nyonso.
9 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
Nzambe, ozali makasi na ngai, nakotalela Yo; ozali ebombamelo na ngai,
10 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
Nzambe na ngai, oyo nalingaka. Nzambe ayaka kino liboso na ngai, atikaka ngai kotala banguna na ngai.
11 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Nkolo, nguba na biso, koboma bango te, noki te bato na ngai bakobosana. Na nguya na Yo, sala ete bayengayenga, mpe mema bango kino na se.
12 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Mpo na masumu ya minoko na bango, mpo na maloba ya bibebu na bango, tika ete bakangama na motambo ya lolendo na bango. Mpo na bilakeli mabe mpe lokuta na bango,
13 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
bebisa bango na kanda na Yo, bebisa bango kino bazala lisusu te. Bongo bakoyeba ete Nzambe azali kokonza kati na Jakobi kino na suka ya mokili.
14 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
Bazongaka na pokwa, bagangaka lokola bambwa mpe batambolaka zingazinga ya engumba.
15 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
Bayengaka-yengaka mpo na koluka bilei; soki batondi te, balekisaka butu na kolelalela.
16 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
Kasi ngai nakoyembela makasi na Yo, nakobetela bolingo na Yo milolo, na tongo, pamba te ozali ebombamelo na ngai, mpe ekimelo na ngai na tango ya pasi.
17 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
Ozali makasi na ngai, nakoyemba mpo na lokumu na Yo; ozali ebombamelo na ngai, oh Nzambe; Nzambe na ngai, oyo nalingaka.
