< Salme 59 >

1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
For the Chief Musician. To the tune of “Do Not Destroy.” A poem by David, when Saul sent, and they watched the house to kill him. Deliver me from my enemies, my God. Set me on high from those who rise up against me.
2 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Deliver me from the workers of iniquity. Save me from the bloodthirsty men.
3 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
For, behold, they lie in wait for my soul. The mighty gather themselves together against me, not for my disobedience, nor for my sin, Yahweh.
4 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
I have done no wrong, yet they are ready to attack me. Rise up, behold, and help me!
5 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
You, Yahweh God of Armies, the God of Israel, rouse yourself to punish the nations. Show no mercy to the wicked traitors. (Selah)
6 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
They return at evening, howling like dogs, and prowl around the city.
7 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
Behold, they spew with their mouth. Swords are in their lips, “For”, they say, “who hears us?”
8 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
But you, Yahweh, laugh at them. You scoff at all the nations.
9 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
Oh, my Strength, I watch for you, for God is my high tower.
10 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
My God will go before me with his loving kindness. God will let me look at my enemies in triumph.
11 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Don’t kill them, or my people may forget. Scatter them by your power, and bring them down, Lord our shield.
12 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
For the sin of their mouth, and the words of their lips, let them be caught in their pride, for the curses and lies which they utter.
13 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
Consume them in wrath. Consume them, and they will be no more. Let them know that God rules in Jacob, to the ends of the earth. (Selah)
14 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
At evening let them return. Let them howl like a dog, and go around the city.
15 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
They shall wander up and down for food, and wait all night if they aren’t satisfied.
16 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
But I will sing of your strength. Yes, I will sing aloud of your loving kindness in the morning. For you have been my high tower, a refuge in the day of my distress.
17 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
To you, my strength, I will sing praises. For God is my high tower, the God of my mercy.

< Salme 59 >