Salme 59
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
To the Chief Musician. "Do not Destroy." A precious Psalm of David. When Saul sent, and they watched the house, to kill him. Rescue me from my foes, O my God, From them who lift themselves up against me, wilt thou set me on high:
2 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Rescue me, from the workers of iniquity, And, from the men of bloodshed, save me.
3 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
For lo! they have lain in wait for my life, Mighty ones stir up strife against me, Without transgression of mine, and without sin of mine, O Yahweh;
4 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
For no iniquity, do they run that they may take their stand, Rouse thyself to meet me, and see.
5 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Thou, therefore, O Yahweh, God of hosts, God of Israel, Awake, to visit all the nations, Do not show favour to any iniquitous traitors. (Selah)
6 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
They return at evening, They grow like a dog, And go round the city.
7 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
Lo! they belch forth with their mouth, Swords, are in their lips, For [say they], Who doth hear?
8 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
Thou, therefore, O Yahweh, wilt laugh at them, Thou wilt mock at all nations.
9 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
O my Strength, unto thee, will I make melody, For, God, is my high tower.
10 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
My God of lovingkindness, will come to meet me, God, will let me look on mine adversaries.
11 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Do not slay them, lest my people forget, Cause them to wander by thy strength, and prostrate them, [Thou] our shield, O Lord!
12 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
The sin of their mouth, The word of their lips, Let them then be captured in their pride, Both for the oath and for the deception they record.
13 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
Bring to a full end in wrath, Bring to a full end, that they be no more, —That men may know that, God, is ruling in Jacob, Unto the ends of the earth. (Selah)
14 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
Let them return, then, at evening, Let them growl like a dog, And go round the city.
15 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
They, may prowl about for food, —And, if they are not satisfied, then let them whine!
16 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
But, I, will sing thy power, And will shout aloud, in the morning, thy lovingkindness, —For thou has become a refuge for me, And a place to flee to in the day of my distress.
17 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
O my Strength, unto thee, will I make melody, For, God, is my high tower, my God of lovingkindness.
