Salme 59
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
For the leader. Al tashheth. Of David. A michtam, when Saul sent men to watch his house in order to kill him. Save me, O God, from my enemies; secure me from my assailants.
2 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Save me from those who do wrong, save me from the bloodthirsty.
3 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
For see! They lay ambush for me, strong men are banded against me not for sin or transgression of mine, for no guilt of mine, O Lord,
4 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
they run and make ready. Awake! Come forth to meet me, and see!
5 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
You, O Lord of hosts, God of Israel, awake! And punish the proud, every one; spare none of the traitors vile. (Selah)
6 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
At evening they come, and, howling like dogs, make their round in the city.
7 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
Look at their venomous mouths, tongues like swords, they think no one hears them.
8 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
But you, Lord, laugh at them, you mock all the insolent.
9 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
My strength, I will sing to you, for God is my sure retreat.
10 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
My God with his love will meet me, and feast my eyes on my foes.
11 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Slay them not, lest my people forget, let your hosts keep them roaming and wandering.
12 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
In their sinful speech snare them, O Lord; and may they be trapped in their pride, for the curses and lies that they utter.
13 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
In your wrath make a clean end of them, that people, to the ends of the earth, may know that God rules in Jacob. (Selah)
14 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
At evening they come, and, howling like dogs, make their round in the city.
15 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
They roam about for a feast, and snarl, if they get not their fill.
16 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
But I will sing of your might; I will ring out your love in the morning. For to me you have been a sure refuge, a retreat in the day of my trouble.
17 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
My strength, I will sing praise to you, for God is my sure retreat, my faithful God.
