Salme 59
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
“For the leader of the music. To the tune of “Do not destroy.” A psalm of David, when Saul sent, and they watched the house to kill him.” Deliver me from my enemies, O my God! Defend me from them that rise up against me!
2 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Deliver me from the doers of iniquity, And save me from men of blood!
3 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
For, lo! they lie in wait for my life; The mighty are gathered against me, Without any offence or fault of mine, O LORD!
4 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
Without any offence of mine, they run and prepare themselves; Awake to help me, and behold!
5 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Do thou, O Jehovah, God of hosts, God of Israel, Awake to punish all the nations! Show no mercy to any wicked transgressors! (Pause)
6 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
Let them return at evening, Let them howl like dogs, And go round about the city!
7 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
Behold! with their mouths they belch out malice; Swords are upon their lips; “For who,” say they, “will hear?”
8 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
Yet thou, O LORD! wilt laugh at them; Thou wilt hold all the nations in derision!
9 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
O my Strength! to thee will I look! For God is my defence;
10 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
My God will come to meet me with his mercy; God will cause me to look with joy upon my enemies.
11 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Slay them not, lest my people forget; Scatter them by thy power, and cast them down, O Lord, our shield!
12 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
The word of their lips is the sin of their mouth; Let them be overtaken in their pride, For the curses and the falsehood which they utter!
13 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
Consume them in thy wrath; consume them that they be no more, That they may know that God ruleth in Jacob, Even to the ends of the earth! (Pause)
14 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
Let them return at evening, Let them howl like dogs, And go round about the city!
15 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
Let them wander about for food, When they have passed the night unsatisfied!
16 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
But I will sing of thy power; Yea, in the morning will I sing aloud of thy mercy; For thou hast been my defence, My refuge in the day of my distress.
17 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
To thee, O my Strength! will I sing! For God is my defence; a God of mercy to me.
