< Salme 59 >
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Unto the end, destroy not, for David for an inscription of It title, when Saul sent and watched his house to kill him. Deliver me from my enemies, O my God; and defend me from them that rise up against me.
2 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Deliver me from them that work iniquity, and save me from bloody men.
3 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
For behold they have caught my soul: the mighty have rushed in upon me:
4 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
Neither is it my iniquity, nor my sin, O Lord: without iniquity have I run, and directed my steps.
5 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Rise up thou to meet me, and behold: even thou, O Lord, the God of hosts, the God of Israel. Attend to visit all the nations: have no mercy on all them that work iniquity.
6 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
They shall return at evening, and shall suffer hunger like dogs: and shall go round about the city.
7 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
Behold they shall speak with their mouth, and a sword is in their lips: for who, say they, hath heard us?
8 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
But thou, O Lord, shalt laugh at them: thou shalt bring all the nations to nothing.
9 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
I will keep my strength to thee: for thou art my protector:
10 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
My God, his mercy shall prevent me.
11 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
God shall let me see over my enemies: slay them not, lest at any time my people forget. Scatter them by thy power; and bring them down, O Lord, my protector:
12 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
For the sin of their mouth, and the word of their lips: and let them be taken in their pride. And for their cursing and lying they shall be talked of,
13 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
When they are consumed: when they are consumed by thy wrath, and they shall be no more. And they shall know that God will rule Jacob, and all the ends of the earth.
14 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
They shall return at evening and shall suffer hunger like dogs: and shall go round about the city.
15 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
They shall be scattered abroad to eat, and shall murmur if they be not filled.
16 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
But I will sing thy strength: and will extol thy mercy in the morning. For thou art become my support, and my refuge, in the day of my trouble.
17 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
Unto thee, O my helper, will I sing, for thou art God my defence: my God my mercy.