Salme 59
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
To the chief Musician. 'Destroy not.' Of David. Michtam; when Saul sent, and they watched the house to kill him. Deliver me from mine enemies, O my God; secure me on high from them that rise up against me.
2 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Deliver me from the workers of iniquity, and save me from men of blood.
3 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
For behold, they lie in wait for my soul; strong ones are gathered against me: not for my transgression, nor for my sin, O Jehovah.
4 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
They run and prepare themselves without [my] fault: awake to meet me, and behold.
5 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Yea, do thou, Jehovah, the God of hosts, the God of Israel, arise to visit all the nations: be not gracious to any plotters of iniquity. (Selah)
6 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
They return in the evening; they howl like a dog, and go round about the city:
7 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
Behold, they belch out with their mouth; swords are in their lips: for who [say they] doth hear?
8 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
But thou, Jehovah, wilt laugh at them; thou wilt have all the nations in derision.
9 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
Their strength! ...I will take heed to thee; for God is my high fortress.
10 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
God, whose loving-kindness will come to meet me, — God shall let me see [my desire] upon mine enemies.
11 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Slay them not, lest my people forget; by thy power make them wander, and bring them down, O Lord, our shield.
12 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
[Because of] the sin of their mouth, the word of their lips, let them even be taken in their pride; and because of cursing and lying which they speak.
13 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
Make an end in wrath, make an end, that they may be no more; that they may know that God ruleth in Jacob, unto the ends of the earth. (Selah)
14 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
And in the evening they shall return, they shall howl like a dog, and go round about the city.
15 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
They shall wander about for meat, and stay all night if they be not satisfied.
16 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
But as for me, I will sing of thy strength; yea, I will sing aloud of thy loving-kindness in the morning; for thou hast been to me a high fortress, and a refuge in the day of my trouble.
17 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
Unto thee, my strength, will I sing psalms; for God is my high fortress, the God of my mercy.
