Salme 59
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
For the choirmaster. To the tune of “Do Not Destroy.” A Miktam of David, when Saul sent men to watch David’s house in order to kill him. Deliver me from my enemies, O my God; protect me from those who rise against me.
2 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Deliver me from workers of iniquity, and save me from men of bloodshed.
3 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
See how they lie in wait for me. Fierce men conspire against me for no transgression or sin of my own, O LORD.
4 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
For no fault of my own, they move swiftly to attack me. Arise to help me, and take notice.
5 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
O LORD God of Hosts, the God of Israel, rouse Yourself to punish all the nations; show no mercy to the wicked traitors.
6 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
They return in the evening, snarling like dogs and prowling around the city.
7 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
See what they spew from their mouths— sharp words from their lips: “For who can hear us?”
8 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
But You, O LORD, laugh at them; You scoff at all the nations.
9 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
I will keep watch for You, O my strength, because You, O God, are my fortress.
10 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
My God of loving devotion will come to meet me; God will let me stare down my foes.
11 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Do not kill them, or my people will forget. Scatter them by Your power, and bring them down, O Lord, our shield.
12 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
By the sins of their mouths and the words of their lips, let them be trapped in their pride, in the curses and lies they utter.
13 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
Consume them in wrath; consume them till they are no more, so it may be known to the ends of the earth that God rules over Jacob.
14 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
They return in the evening, snarling like dogs and prowling around the city.
15 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
They scavenge for food, and growl if they are not satisfied.
16 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
But I will sing of Your strength and proclaim Your loving devotion in the morning. For You are my fortress, my refuge in times of trouble.
17 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
To You, O my strength, I sing praises, for You, O God, are my fortress, my God of loving devotion.
