Salme 59
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Kathutkung: Devit, Sawl ni a patoun e naw ni Devit thei hanelah im a ring awh navah sak e la Oe ka Cathut, ka taran kut dawk hoi na rungngang haw. Na ka tarannaw koehoi na hlout sak haw.
2 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Ka payonnaw koehoi na rungngang haw. Tami kathetnaw kut dawk hoi na rungngang haw.
3 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Ahnimouh ni thei hanelah na pawp awh. Athakaawmnaw teh, kai taranlahoi a kamkhueng awh. Oe BAWIPA, ka yonnae hoi kâtapoenae dawk nahoeh.
4 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
Ka payon hoeh e dawk hoi a yawng awh teh, a kâcai awh. Thaw nateh, khenhaw! na kabawm haw.
5 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Hatdawkvah, oe ransahu BAWIPA Cathut, Isarel Cathut, miphun pueng rek hanlah thaw haw, kâtapoe e tamikathoutnaw hah pahren hanh. (Selah)
6 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
Tangmin vah a ban awh teh, khopui a lawngven awh teh, ui patetlah a rauk awh.
7 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
Ahnimouh teh, dudamnae lawk a dei awh teh, ahnimae pahni dawk tahloi ao teh, apinimouh a thai han aw ati awh.
8 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
Hatei, oe BAWIPA, ahnimouh teh na panuikhai han. Miphun pueng teh nang hanlah panui ka tho e lah ao awh.
9 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
Oe nang, a tha kaawm e, pou na ring han. Bangkongtetpawiteh, Cathut teh kânguenae doeh.
10 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
Lungmakung Cathut ni, na dawn han. Cathut ni ka tarannaw lathueng, ka ngainae a pha sak e hah na hmu sak han.
11 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Ahnimouh teh thet hanh. Hoehpawiteh, ka taminaw ni a pahnim payon awh han doeh. Oe BAWIPA, kaie bahling, na thaonae hoi kapek nateh, koung rahnoum sak haw.
12 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Bangkongtetpawiteh, a pahni dawk hoi a tâco sak e dei payonnae lawk kecu dawkvah, a kâoupnae dawk kâman awh naseh. Thoebonae hoi laithoe a dei awh.
13 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
Lungkhuek laihoi kahmat sak haw. Hahoi Cathut ni Jakop lathueng vah, lawk a ceng tie hah talai poutnae koe totouh panuek awh naseh.
14 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
Tangmin lah ban awh naseh. Ui patetlah rauk laihoi khopui hah lawngven awh naseh.
15 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
Ca hane rawca a tawng awh teh, a von a paha hoehroukrak a rauk awh.
16 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
Hatei, na thaonae hah la hoi ka sak han. Amom vah na lungmanae hah, kacaipounglah la hoi ka sak han. Bangkongtetpawiteh, nang teh ka kânguenae hoi lungpout navah, ka yawngnae lah na o.
17 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
Oe ka thaonae, nang koe pholennae la ka sak han. Bangkongtetpawiteh, Cathut teh ka kânguenae lah ao teh, lungmakung Cathut lah ao.
