Salme 59
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Aw Khawsa, ka qaal kut khui awhkawng ni loet sak lah, kai anik qaalnaak thlangkhqi ven awhkawng nik chung lah.
2 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Ik-oeih amak leek ak sai thlangkhqi kut khui awhkawng ni loet sak nawh thlang a thi tui na ak ngaihkhqi kut khui awhkawng ni hul lah.
3 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Kaw amyihna kai ami ni mah ce toek lah! Aw Bawipa, kaw thawlhnaak awm am ka sai mai awh, thlak tlungkhqi ing kai ni teng uhy.
4 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
Ka sai thawlh ikaw awm am awm hlai hy, kai tuk aham oepchoeh na awm uhy. Kai hul aham tho lah; ka lynaak ve toek lah!
5 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Aw Bawipa Boeimang Khawsa, Israel Khawsa pilnam thlang boeih toel aham tho lah; Thlak chekhqi ce koeh qeen qoe qoe.
6 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
Khawmy awh hlat law unawh, uikhqi amyihna thlang oh doena, khawk bau khuiawh thoek uhy.
7 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
Am khak khui awhkawng a sa ce toek lah - ami hui awhkawng zawzi sa unawh, “U ing nik chah hly paqap?” ti uhy.
8 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
Cehlai, Bawipa, nang ing cekkhqi ce qaih na lah; ce pilnam thlangkhqi ce qaih na hawh hyk ti.
9 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
Aw kak tha awmnaak, nang ni ka ni qeh; Aw Khawsa, nang taw kai a vawngcak na awm tiksaw,
10 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
Ka lungnaak Khawsa na awm hyk ti. Khawsa taw ka hai benawh cet kawmsaw kai ak che na anik kqawnkhqi ce kawqepnaak ing ni toek sak kawp ti.
11 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Cehlai, kaimih a phuhqa na ak awm, Aw Bawipa, cekkhqi ce koeh him lah, kak thlangkhqi ing cekkhqi ce qoe sak khqi nawhtaw, zawk sak lah.
12 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Am kha awhkaw thawlhnaak, a huikhqi awhkaw awi awh, a mimah ang oek qunaak awh tu sak nawn lah. Ami seet lawhnaak ingkaw qaai amik kqawnnaak dawngawh,
13 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
Nak kawsonaak ing cekkhqi ce milh sak nawhtaw, a mami awmnaak tlaih qoe dy awh milh sak phang tlang lah. Cawhtaw khawmdek a dytnaak dyna Khawsa ing Jacob uk hy tice sim kawm uh.
14 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
Khawmy benawh hlat law unawh, uikhqi amyihna thlang oh doena, khawk bau khuiawh thoek uhy.
15 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
Buh sui unawh thoek uhy, amik phoen ama phyi awhtaw khy uhy.
16 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
Cehlai, kai ingtaw nak thaawmnaak ce laa na sa kawng nyng saw, mymcang awh na lungnaak ce laa na sa vang; kawtih nang taw ka vawngcak, kyinaak ka huh awh kang thuknaak na awm hyk ti.
17 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
Aw kak thaawmnaak, nang kyihcah Khawsa, ka vawngnu na awm hyk ti.
