Salme 59
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Katoeng kruek zaehoikung hanah. David ih Miktam. Anih ih bungmu to paro pae hmah. David hum hanah Saul mah angmah im ah kami patoeh nathuem ih. Aw ka Sithaw, ka misanawk ban thung hoi na loisak ah; ka misanawk ban thung hoiah pakaa ah.
2 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Kasae sah kaminawk thung hoiah na loisak ah; athii anghae kaminawk ih ban thung hoiah na pahlong ah.
3 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Khenah, nihcae loe kai hum hanah angang o; Aw Angraeng, thacak kaminawk loe ka zaehaih pongah na ai, ka sakpazaehaih pongah doeh na ai ah, ka nuiah kahoih ai hmuen sak hanah amkhueng o.
4 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
Nihcae loe ka sakpazaehaih tidoeh om ai ah, cawnh o moe, tuk hanah amsak o coek boeh; kai abomh hanah angthawk ah loe na khen ah!
5 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Aw misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw, Israel Sithaw, Sithaw panoek ai kaminawk thuitaek hanah angthawk ah; kasae sah kami loe, kawbaktih kami nuiah doeh palungnathaih to tawn hmah. (Selah)
6 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
Nihcae loe duembang ah amlaem o; ui baktiah hangh o moe, vangpui thungah amkaeh o.
7 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
Khenah, nihcae loe patoekhaih lok to thuih o; nihcae ih pahni thungah loe sumsen to oh, mi mah maw thaih tang tih, tiah a thuih o.
8 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
Toe Aw Angraeng, nihcae to pahnui thui ah loe, Sithaw panoek ai kaminawk boih to pahnui thui ah.
9 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
Anih thacakhaih ah kaom nang, nang to kang zing han; Aw Sithaw, nang loe ka buephaih ah na oh.
10 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
Amlunghaih ka Sithaw mah na pakaa tih; ka misanawk nuiah anghoehaih to Sithaw mah na hnusak tih.
11 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Kaicae angvaenghaih, Aw Angraeng, nihcae to hum hmah; na hum nahaeloe kai ih kaminawk mah pahnet o ving moeng tih; na thacakhaih hoiah nihcae to anghaehsak phaeng ah loe, pakhrah tathuk ah.
12 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Pakha hoi tangoenghaih, kamoek pahninawk hoiah a thuih o ih lok amlaihaih pongah aman o king nasoe.
13 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
Palungphuihaih hoiah nihcae to amrosak ah loe, tamit boih ah; Jakob hoi long boenghaih khoek to Sithaw mah ni uk, tiah nihcae mah panoek o nasoe. (Selah)
14 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
Nihcae loe duembang ah amlaem o nasoe; ui baktiah hang o nasoe loe, vangpui thungah amkae o nasoe.
15 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
Buh pakronghaih hoiah ahmuen kruekah amhet o nasoe loe, zok kamthlam ah aqum puek hang o nasoe.
16 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
Toe kai loe na thacakhaih to laa ah ka sak han; ue, raihaih ka tong naah, nang loe kang vaenghaih hoi ka buephaih ah na oh pongah, na palungnathaih pongah akhawnbang ah hanghaih hoiah laa ka sak han.
17 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
Aw ka thacakhaih, nang khaeah laa ka sak han; Sithaw loe ka buephaih ah oh moe, amlunghaih Sithaw ah oh.
