Salme 58

1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?

Načelniku godbe: "Ne pogubi"; Davidova pesem odlična. Ali zares, o krdelo, govorite pravico? po pravici sodite, sinovi človeški?

2 Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.

Ne, celo iz srca počenjate krivice; v tej deželi tehtate rok svojih silovitost.

3 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

V stran zavijajo krivični od rojstva; tavajo od materinega telesa laž govoreč.

4 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

Strup imajo podoben kačjemu strupu; kakor gada gluhega, ki si maši uho svoje.

5 og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.

Kateri ne posluša glasú mrmrajočih, njega, ki zna zagovarjati jako.

6 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

O Bog, zdróbi jim zobe v njih ustih; mladih levov kočnike poderi, Gospod!

7 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

Stopé se naj kakor voda, odidejo naj neprestano; njemu, ki napenja pušice svoje, izpremené se naj kakor v klasje pušice.

8 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.

Kakor polž, ki se topi, bode naj vsak, kakor žene splav, kakor ki niso videli solnca.

9 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

Ko se ne bode še čutilo trnje vaše, trnje ščipkovo, tako zeleno kakor suho podrl bode vse.

10 Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

Radoval se bode pravični, ko bode videl maščevanje; noge svoje bode umival v krivičnega krvi.

11 Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"

In človek poreče: Vendar ima sad pravični, vendar je sodnik na zemlji!