Salme 58

1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?

Ali zares govorite pravičnost, oh skupnost? Ali sodite iskreno, oh vi človeški sinovi?

2 Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.

Da, v srcu počnete zlobnost, na zemlji presojate nasilje svojih rok.

3 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

Zlobni so odtujeni od maternice. Proč odidejo takoj, ko so rojeni, govoreč laži.

4 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

Njihov strup je podoben kačjemu strupu. Podobni so gluhemu gadu, ki si maši svoje uho,

5 og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.

ki ne bo prisluhnil glasu krotilcev, ki nikoli ne kroti tako oprezno.

6 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

Oh Bog, polomi jim njihove zobe v njihovih ustih. Mladim levom izruj velik zob, oh Gospod.

7 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

Naj se stopijo kakor vode, ki nenehno tečejo. Ko on napenja svoj lok, da izstreli svoje puščice, naj bodo kakor razrezani na koščke.

8 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.

Kakor polž, ki se stopi, naj premine vsak izmed njih. Kakor preran porod ženske, da oni ne morejo videti sonca.

9 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

Preden lahko vaši lonci začutijo trnje, jih bo odvedel proč kakor z vrtinčastim vetrom, tako žive kakor v svojem besu.

10 Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

Pravični se bo veselil, ko vidi maščevanje. Svoja stopala si bo umil v krvi zlobnega.

11 Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"

Tako da bo človek rekel: »Resnično je nagrada za pravičnega. Resnično, on je Bog, ki sodi na zemlji.«