Salme 58

1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?

Govorite li zaista istinu, silni, sudite li pravo, sinovi èovjeèiji?

2 Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.

Ta, bezakonja sastavljate u srcu, meæete na mjerila zloèinstva ruku svojih na zemlji.

3 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

Od samoga roðenja zastraniše bezakonici, od utrobe materine tumaraju govoreæi laž.

4 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

U njima je jed kao jed zmijinji, kao gluhe aspide, koja zatiskuje uho svoje,

5 og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.

Koja ne èuje glasa bajaèu, vraèaru, vještu u vraèanju.

6 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

Bože! polomi im zube u ustima njihovijem; razbij èeljusti lavovima, Gospode!

7 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

Nek se proliju kao voda, i nestane ih. Kad puste strijele, neka budu kao slomljene.

8 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.

Kao puž, koji se rašèinja, neka išèile; kao dijete, koje žena pobaci, neka ne vide sunca.

9 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

Prije nego kotlovi vaši osjete toplotu od potpaljena trnja, i sirovo i nagorjelo neka raznese vihor.

10 Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

Obradovaæe se pravednik kad vidi osvetu, opraæe noge svoje u krvi bezbožnikovoj.

11 Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"

I reæi æe ljudi: zaista ima ploda pravedniku! zaista je Bog sudija na zemlji!