Salme 58

1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?

2 Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.

3 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

4 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

5 og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.

6 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

7 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

8 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.

9 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

10 Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

11 Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"