< Salme 58 >

1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?
[Psalm lal David] Kowos leum lun faclu, ya oasr pacl kowos oru nununku suwohs? Ya kowos oru nununku lowos fal nu sin mwet nukewa?
2 Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.
Mo, kowos nunku na ke ma koluk kowos in oru, Ac orekma sulallal fin acn uh.
3 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.
Mwet koluk elos oru ma sufal in moul lalos nufon; Elos nuna kikiap oe ke elos isusla ah.
4 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre
Elos nwanala ke pwasin, oana wet uh; Elos fonosya insraclos in sulohngkas oana wet cobra
5 og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.
Su tia lohng pusren on lun mwet akmunayalos, Ku pusren pas lun mwet orek mwenmen.
6 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;
O God, kotalik wihsen lion sulallal inge.
7 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.
Finsrak tuh elos in wanginla oana kof ma sororla nwe wanginla; Lela tuh elos in itungyuki oana mah su oan inkanek uh.
8 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.
Lela elos in oana ful finmes uh ma ekla nu ke ma fulful ke ac misa; Lela tuh elos in oana sie tulik fusr su isusla ke pacl sufal la ac misa ac tiana liye kalem uh.
9 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede
Meet liki elos esmakla, in pakpukla elos oana mah pilasr; Elos in srakna moul A God Elan okulosla in kasrkusrak lal.
10 Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;
Mwet suwoswos elos ac fah engan ke elos liye lah kaiyuk mwet koluk uh; Elos ac fah fahsr sasla in srahn mwet koluk.
11 Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"
Ouinge mwet elos fah fahk, “Mwet suwoswos elos eis lacnen orekma wo lalos; Pwayena lah oasr God se nununku faclu.”

< Salme 58 >