Salme 58

1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?

ダビデがよみて「ほろぼすなかれ」といふ調にあはせて伶長にうたはしめたるミクタムのうた なんぢら黙しゐて義をのべうるか 人の子よなんぢらなほき審判をおこなふや

2 Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.

否なんぢらは心のうちに惡事をおこなひ その手の強暴をこの地にはかりいだすなり

3 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

あしきものは胎をはなるるより背きとほざかり生れいづるより迷ひていつはりをいふ

4 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

5 og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.

かれらの毒は蛇のどくのごとし かれらは蠱術をおこなふものの甚たくみにまじなふその聲をだにきかざる耳ふさぐ聾ひの蝮のごとし

6 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

神よかれらの口の歯ををりたまヘ ヱホバよ壮獅の牙をぬきくだきたまへ

7 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

願くはかれらを流れゆく水のごとくに消失しめ その矢をはなつときは折れたるごとくなし給はんことを

8 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.

また融てきえゆく蝸牛のごとく婦のときならず産たる目をみぬ嬰のごとくならしめ給へ

9 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

なんぢらの釜いまだ荊蕀の火をうけざるさきに青をも燃たるをもともに狂風にて吹さりたまはん

10 Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

義者はかれらが讎かへさるるを見てよろこび その足をあしきものの血のなかにてあらはん

11 Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"

かくて人はいふべし實にただしきものに報賞あり實にさばきをほどこしたまふ神はましますなりと