< Salme 58 >
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?
To the Overseer. — 'Destroy not.' — A secret treasure, by David. Is it true, O dumb one, righteously ye speak? Uprightly ye judge, O sons of men?
2 Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.
Even in heart ye work iniquities, In the land the violence of your hands ye ponder.
3 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.
The wicked have been estranged from the womb, They have erred from the belly, speaking lies.
4 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre
Their poison [is] as poison of a serpent, As a deaf asp shutting its ear,
5 og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.
Which hearkeneth not to the voice of whisperers, A charmer of charms most skilful.
6 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;
O God, break their teeth in their mouth, The jaw-teeth of young lions break down, O Jehovah.
7 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.
They are melted as waters, They go up and down for themselves, His arrow proceedeth as they cut themselves off.
8 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.
As a snail that melteth he goeth on, [As] an untimely birth of a woman, They have not seen the sun.
9 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede
Before your pots discern the bramble, As well the raw as the heated He whirleth away.
10 Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;
The righteous rejoiceth that he hath seen vengeance, His steps he washeth in the blood of the wicked.
11 Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"
And man saith: 'Surely fruit [is] for the righteous: Surely there is a God judging in the earth!'