Salme 58

1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?

Kuom jatend wer. E dwol mar “Kik iketh gik moko.” Miktam mar Daudi. Un jotelo, bende uwuoyo gi adiera? Bende ungʼado bura moriere tir e dier ji?

2 Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.

Ooyo, uchano mayo ji ratiro magi e chunyu, kendo lwetu chano kelo dhawo e piny.

3 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

Joma timbegi richo chako lal ae nywolgi; gin jo-jendeke kendo gin jo-miriambo aa nywolgi.

4 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

Kwiri margi chalo gi kwich thuol, chalo gi kwich thuond rachier ma tege oyienyo,

5 og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.

ma kata ja-bochne wuone to ok owinji, kata bed ni ja-bochneno olony machal nadi.

6 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

Muk lekegi ei dhogi, yaye Nyasaye, yiech kwiri mag sibuoche oko, yaye Jehova Nyasaye!

7 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

Mi gilal nono ka pi mamol; ka giywayo atungegi to mi asernigi obed madik.

8 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.

Mana kaka ndach kamnie maleny nono, kendo mana kaka nyathi monywol kosetho, mad kik gine wangʼ chiengʼ.

9 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

Kapok agulni magi ochako winjo liet mach, bed ni en mach mabebni kata maliel mos, to joma timbegi richo ibiro ywe oko.

10 Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

Joma kare biro bedo mamor kichulonigi kuor, ka giniluok tiendegi e remb joma timbegi richo.

11 Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"

Eka ji nowach niya, “Kara en adier ni joma kare pod yudo pok; kara nitie Nyasaye mangʼado bura ne piny.”