< Salme 57 >
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da han flygtede ind i hulen for Saul.) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.
Dāvida sirds dziesma. Dziedātāju vadonim, pēc: „nesamaitā“; kad tas no Saula bēga alā. Apžēlojies par mani, ak Dievs, apžēlojies par mani, jo uz Tevi cerē mana dvēsele, un apakš Tavu spārnu ēnas es gribu cerēt, kamēr nelaime būs pārgājusi.
2 Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
Es piesaukšu Dievu, to visuaugsto, to stipro Dievu, kas par mani visu izdarīs.
3 han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.
Viņš sūta no debesīm un palīdz man, un apkauno manu aprijēju. (Sela) Dievs sūta Savu žēlastību un patiesību.
4 Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.
Mana dvēsele ir starp lauvām; es guļu starp cilvēku bērniem kā starp liesmām; viņu zobi ir šķēpi un bultas, un viņu mēle ass zobens.
5 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
Parādi, Dievs, Savu augstību pār debesīm, un Savu godību pār visu pasauli!
6 Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. (Sela)
Tie izpleš tīklu maniem soļiem, mana dvēsele ir nospiesta; manā priekšā tie bedri rakuši, paši krituši iekšā. (Sela)
7 Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,
Mana sirds ir droša, Dievs, mana sirds ir droša, es dziedāšu un slavēšu.
8 vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
Uzmosties, mans gods, uzmostaties, stabules un kokles, es uzmodīšos ar rīta blāzmu.
9 Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;
Es Tev pateikšos, Kungs, starp tiem ļaudīm, es Tevi slavēšu starp tautām.
10 thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
Jo Tava žēlastība ir liela līdz debesīm, un Tava patiesība līdz padebešiem.
11 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
Parādi, Dievs, Savu augstību pār debesīm, Savu godību pār visu pasauli.