Salme 57
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da han flygtede ind i hulen for Saul.) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.
ダビデが洞にいりてサウルの手をのがれしとき詠て「ほろぼすなかれ」にといふ調にあはせて伶長にうたはしめたるミクタムのうた 我をあはれみたまへ神よわれをあはれみたまへ わが霊魂はなんぢを避所とす われ禍害のすぎさるまではなんぢの翼のかげを避所とせん
2 Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
我はいとたかき神によばはん わがために百事をなしをへたまふ神によばはん
3 han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.
神はたすけを天よりおくりて我をのまんとする者のそしるときに我を救ひたまはん (セラ) 神はその憐憫その眞實をおくりたまはん
4 Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.
わがたましひは群ゐる獅のなかにあり 火のごとくもゆる者 その歯は戈のごとく矢のごとくその舌はとき劍のごとき人の子のなかに我ふしぬ
5 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
神よねがはくはみづからを天よりも高くしみさかえを全地のうへに挙たまへ
6 Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. (Sela)
かれらはわが足をとらへんとて網をまうく わが霊魂はうなたる かれらはわがまへに阱をほりたり而してみづからその中におちいれり (セラ)
7 Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,
わが心さだまれり神よわがこころ定まれり われ謳ひまつらん頌まつらん
8 vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
わが榮よさめよ 筝よ琴よさめよ われ黎明をよびさまさん
9 Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;
主よわれもろもろの民のなかにてなんぢに感謝し もろもろの國のなかにて汝をほめうたはん
10 thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
そは汝のあはれみは大にして天にまでいたり なんぢの眞實は雲にまでいたる
11 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
神よねがはくは自からを天よりも高くし光榮をあまねく地のうへに挙たまへ
