Salme 57
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da han flygtede ind i hulen for Saul.) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.
Kathutkung: Devit, Sawl koehoi lungngoum dawk a yawng navah, a sak e la Na pahren haw, Oe Cathut, na pahren haw. Bangkongtetpawiteh, ka hringnae ni na kâuep. Hete yawthoenae heh a baw hoehroukrak na rathei tâhlip dawk ka kâhro han.
2 Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
Lathueng Poung Cathut, bangpuengpa na kasakpouhkung, ka Cathut teh na kaw han.
3 han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.
Kalvan hoi a patoun vaiteh, na rungngang han, payawp hanlah kakâcainaw hah a yue han. (Selah)
4 Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.
Cathut ni lungmanae hoi lawkkatang hah a patoun han. Ka hringnae heh sendek um doeh ao. Lungkhueknae hmai ka kang lahun e taminaw um vah ka i. Ahnimae hânaw teh tahroe hoi palanaw patetlah ao awh. Ahnimae lai hai kahran e tahloinaw patetlah ao awh.
5 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
Oe Cathut, kalvannaw lathueng vah, pholen lah awm haw. Na bawilennae teh talai van pueng awm lawiseh.
6 Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. (Sela)
Ka khok hanlah, tamlawk a yangda awh teh, ka hringnae teh a tabut. Ka hmalah tangkom a tai awh. Hatei, a lungui vah amamouh letlang a bo awh. (Selah)
7 Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,
Ka lungthin teh a cak doeh, Oe Cathut, ka lungthin teh a cak doeh, pholennae hoi la ka sak han.
8 vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
Ka bawilennae kâhlaw haw, ratoung hoi tamawinaw kâhlaw awh haw. Kai ni teh kho ka dai khai han.
9 Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;
Oe BAWIPA, tamimaya koe na pholen han. Miphun pueng koe nang pholen hoi la ka sak han.
10 thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
Bangkongtetpawiteh, na lungmanae ni kalvan a pha teh, na lawkkatang ni tâmai a pha.
11 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
Oe Cathut, kalvan vah pholen lah awm naseh, na bawilennae teh talai van pueng awm lawiseh.
