< Salme 56 >

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
Ten misericordia de mí, o! Dios; porque me traga el hombre; cada día batallándome aprieta.
2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
Tráganme mis enemigos cada día: porque muchos son los que pelean contra mí, o! Altísimo.
3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,
De día temo: mas yo en ti confío.
4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
En Dios alabaré su palabra: en Dios he confiado, no temeré lo que la carne me hará.
5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.
Todos los días me contristan mis negocios: contra mí son todos sus pensamientos para mal.
6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.
Congréganse, escóndense, ellos miran atentamente mis pisadas esperando mi alma.
7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
¿Por la iniquidad escaparán ellos? o! Dios, derriba los pueblos con furor.
8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.
Mis huidas has contado tú; pon mis lágrimas en tu odre, ciertamente en tu libro.
9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.
Entonces serán vueltos atrás mis enemigos el día que yo clamare: en esto conozco que Dios es por mí.
10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.
En Dios alabaré su palabra; en Jehová alabaré su palabra.
11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
En Dios he confiado, no temeré lo que el hombre me hará.
12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.
Sobre mí, o! Dios, están tus votos: alabanzas te pagaré.
13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.
Por cuanto has escapado mi vida de la muerte, ciertamente mis pies de caída: para que ande delante de Dios en la luz de los que viven.

< Salme 56 >