Salme 56

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

Načelniku godbe, o duši, ki silo trpi od tujcev krdela, odlična pesem Davidova, ko so ga prijeli Filistejci v Gatu. Milosten mi bodi, Bog, ker rohneč me preganja človek, ves dan me stiska oblegovatelj.

2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Rohné zalezovalci moji vés dan, ker mnogo jih je; z višave naj mi pomagajo borilci.

3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

Ko se bodem bal, zaupal bodem v tebe.

4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

V Bogu bodem hvalil besedo njegovo; v Boga bodem zaupal, ne bodem se bal: Kaj naj bi mi storilo meso?

5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

Ves dan žalijo mojo stvar; zoper mene merijo vse njih misli v hudo.

6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

Zbirajo, skrivajo se oni; na moj sled prežé, kakor ki iščejo življenje moje.

7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Poleg krivičnosti jim stóri, v jezi pahni ljudstva, Bog.

8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

Ti imaš sešteto tavanje moje; v meh svoj deni vsako solzo mojo, ali bi jih ne imel seštetih?

9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

Tedaj se povrnejo sovražniki moji nazaj; tisti dan, ko bodem vpil: To vém, da mi bode Bog na strani.

10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

V Bogu bodem hvalil besedo, v Gospodu hvalil besedo.

11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

V Boga zaupam, ne bodem se bal; kaj bi mi storil človek?

12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

Z menoj bodejo, o Bog, obljube tvoje; zahvaljeval se bodem tebi.

13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

Ker dušo mojo otimaš smrti; ali bi ne rešil nóg mojih padca? da neprestano hodim pred Bogom v tega življenja luči.