Salme 56

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

Bodi mi usmiljen, oh Bog, kajti človek me hoče požreti, borben je, dnevno me zatira.

2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Moji sovražniki me hočejo vsak dan požreti, kajti mnogo jih je, ki se borijo zoper mene, oh ti Najvišji.

3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

Kadar sem prestrašen, bom zaupal vate.

4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

V Bogu bom hvalil njegovo besedo, v Boga sem položil svoje trdno upanje; ne bom se bal, kaj mi more storiti meso.

5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

Vsak dan pačijo moje besede. Vse njihove misli so zoper mene za zlo.

6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

Zbirajo se skupaj, skrivajo se, gledajo moje korake, ko čakajo na mojo dušo.

7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Ali bodo pobegnili s krivičnostjo? V svoji jezi potri ljudstva, oh Bog.

8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

Ti pripoveduješ o mojih tavanjih. Moje solze si polagaš v svoj meh. Mar niso v tvoji knjigi?

9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

Ko kličem k tebi, potem se bodo moji sovražniki obrnili proč. To vem, kajti Bog je zame.

10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

V Bogu bom hvalil njegovo besedo. V Gospodu bom hvalil njegovo besedo.

11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

V Boga sem položil svoje trdno upanje; ne bom se bal, kaj mi lahko stori človek.

12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

Tvoje zaobljube so nad menoj, oh Bog, povrnil ti bom hvalnice.

13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

Kajti mojo dušo si osvobodil pred smrtjo. Mar mojih stopal ne boš osvobodil pred padcem, da lahko hodim pred Bogom v svetlobi živih?