Salme 56

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

ダビデがガテにてペリシテ人にとらへられしとき詠て「遠きところにをる音をたてぬ鴿」のしらべにあはせて伶長にうたはしめたるミクタムの歌 ああ神よねがはくは我をあはれみたまへ 人いきまきて我をのまんとし終日たたかひて我をしへたぐ

2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

わが仇ひねもす急喘てわれをのまんとす誇りたかぶりて我とたたかふものおほし

3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

われおそるるときは汝によりたのまん

4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

われ神によりてその聖言をほめまつらん われ神に依頼みたればおそるることあらじ肉體われになにをなし得んや

5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

かれらは終日わがことばを曲るなり その思念はことごとくわれにわざはひをなす

6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

かれらは群つどひて身をひそめ わが歩に目をとめてわが霊魂をうかがひもとむ

7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

かれらは不義をもてのがれんとおもへり 神よねがはくは憤ほりてもろもろの民をたふしたまへ

8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

汝わがあまた土の流離をかぞへたまへり なんぢの革曩にわが涙をたくはへたまへ こは皆なんぢの冊にしるしあるにあらずや

9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

わがよびもとむる日にはわが仇しりぞかん われ神のわれを守りたまふことを知る

10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

われ神によりてその聖言をはめまつらん 我ヱホバによりてそのみことばを讃まつらん

11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

われ神によりたのみたれば懼るることあらじ 人はわれに何をなしえんや

12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

神よわがなんぢにたてし誓はわれをまとへり われ感謝のささげものを汝にささげん

13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

汝わがたましひを死よりすくひたまへばなり なんぢ我をたふさじとわが足をまもり生命の光のうちにて神のまへに我をあゆませ給ひしにあらずや