Salme 56

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

Ein gülden Kleinod Davids, von der stummen Taube unter den Fremden, da ihn die Philister griffen zu Gath. Gott, sei mir gnädig, denn Menschen schnauben wider mich; täglich streiten sie und ängsten mich.

2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Meine Feinde schnauben täglich; denn viele streiten stolz wider mich.

3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

Wenn ich mich fürchte, so hoffe ich auf dich.

4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

Ich will Gottes Namen rühmen; auf Gott will ich hoffen und mich nicht fürchten; was sollte mir Fleisch tun?

5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

Täglich fechten sie meine Worte an; all ihre Gedanken sind, daß sie mir Übel tun.

6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

Sie halten zuhauf und lauern und haben acht auf meine Fersen, wie sie meine Seele erhaschen.

7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Sollten sie mit ihrer Bosheit entrinnen? Gott, stoße solche Leute ohne alle Gnade hinunter!

8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

Zähle die Wege meiner Flucht; fasse meine Tränen in deinen Krug. Ohne Zweifel, du zählst sie.

9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

Dann werden sich meine Feinde müssen zurückkehren, wenn ich rufe; so werde ich inne, daß du mein Gott bist.

10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

Ich will rühmen Gottes Wort; ich will rühmen des HERRN Wort.

11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

Auf Gott hoffe ich und fürchte mich nicht; was können mir die Menschen tun?

12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

Ich habe dir, Gott, gelobt, daß ich dir danken will;

13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

denn du hast meine Seele vom Tode errettet, meine Füße vom Gleiten, daß ich wandle vor Gott im Licht der Lebendigen.