Salme 56

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

Ein gülden Kleinod Davids von der stummen Taube unter den Fremden, da ihn die Philister griffen zu Gath. Gott, sei mir gnädig, denn Menschen wollen mich versenken; täglich streiten sie und ängsten mich.

2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Meine Feinde versenken mich täglich; denn viele streiten wider mich stolziglich.

3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

Wenn ich mich fürchte, hoffe ich auf dich.

4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

Ich will Gottes Wort rühmen; auf Gott will ich hoffen und mich nicht fürchten; was sollte mir Fleisch tun?

5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

Täglich fechten sie meine Worte an; all ihre Gedanken sind, daß sie mir übel tun.

6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

Sie halten zuhauf und lauern und haben acht auf meine Fersen, wie sie meine Seele erhaschen.

7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Was sie Böses tun, das ist schon vergeben. Gott, stoße solche Leute ohne alle Gnade hinunter!

8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

Zähle meine Flucht, fasse meine Tränen in deinen Sack! Ohne Zweifel, du zählest sie.

9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

Dann werden sich meine Feinde müssen zurückkehren, wenn ich rufe; so werde ich inne, daß du mein Gott bist.

10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

Ich will rühmen Gottes Wort, ich will rühmen des HERRN Wort.

11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

Auf Gott hoffe ich und fürchte mich nicht; was können mir die Menschen tun?

12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

Ich habe dir, Gott, gelobet, daß ich dir danken will.

13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.