< Salme 56 >

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
Dem Musikmeister, nach “Stumme Taube der Fernen”. Von David, ein Mikhtam, als ihn die Philister zu Gath ergriffen. Sei mir gnädig, o Gott, denn Menschen zermalmen mich, immerfort bedrängen mich Krieger.
2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
Immerfort zermalmen meine Feinde, denn viele kriegen in der Höhe wider mich.
3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,
Wenn ich mich fürchten muß, vertraue ich doch auf dich.
4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
Gott macht, daß ich sein Wort rühmen kann! Auf Gott vertraue ich, fürchte mich nicht. Was kann Fleisch mir anhaben?
5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.
Immerfort thun sie meiner Sache wehe; wider mich sind alle ihre Gedanken auf Böses gerichtet.
6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.
Sie rotten sich zusammen, lauern auf, beobachten meine Tritte, gleichwie sie auf meine Seele harrten.
7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
Ob des Frevels vergilt ihnen; stürze, o Gott, im Zorne die Völker!
8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.
Mein Umherirren hast du gezählt, meine Thränen sind in deinen Schlauch gelegt, ja gewiß in dein Buch verzeichnet!
9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.
Alsdann werden meine Feinde zurückweichen, wenn ich rufe; das weiß ich, daß Gott für mich ist.
10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.
Gott macht, daß ich sein Wort rühmen kann!
11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
Auf Gott vertraue ich, fürchte mich nicht. Was können Menschen mir anhaben?
12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.
Ich schulde, was ich dir gelobt, o Gott; ich will dir Dankopfer bezahlen!
13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.
Denn du hast meine Seele vom Tod errettet, ja meine Füße vom Sturze, damit ich vor Gott im Lichte der Lebendigen wandle.

< Salme 56 >