Salme 56

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

Au maître chantre. Sur « Colombe des térébinthes lointains ». Ecrit de David, lorsque les Philistins le saisirent à Gath. O Dieu! aie pitié de moi, car des hommes s'acharnent contre moi; toujours hostiles, ils m'oppriment;

2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

mes adversaires s'acharnent toujours, plusieurs me sont insolemment hostiles.

3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

Dans mon jour d'alarmes, je mets en toi ma confiance.

4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

Je fais gloire de Dieu, de sa parole, je me confie en Dieu, je ne crains rien: que me feraient des mortels?

5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

Toujours ils rendent mes affaires pénibles; toutes leurs pensées sont de me nuire.

6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

Ils se liguent, ils épient et observent mes pas, car ils en veulent à ma vie.

7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

A la faveur du mensonge, ils savent échapper. Dans ta colère, ô Dieu, rabaisse les peuples!

8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

Tu comptes mes fuites! Recueille mes larmes dans ton urne! Ne sont-elles pas inscrites dans ton livre?

9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

Alors mes ennemis reculeront, si je prie; je le sais! Dieu est pour moi.

10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

Je fais gloire de Dieu, de sa parole, je fais gloire de l'Éternel, de sa parole,

11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

je me confie en Dieu, je ne crains rien: que me feraient des mortels?

12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

O Dieu! je suis lié par les vœux que je t'ai faits: il faut que je te rende mes actions de grâces.

13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

Car tu as sauvé mon âme de la mort, et même mon pied de la chute, afin que je marche devant Dieu, à la lumière de la vie.