Salme 56

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

Mictam de David, [donné] au maître chantre, [pour le chanter] sur Jonathelem-rehokim, touchant ce que les Philistins le prirent dans Gath. Ô Dieu! aie pitié de moi, car l'homme [mortel] m'engloutit [et] m'opprime, me faisant tout le jour la guerre.

2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Mes espions m'ont englouti tout le jour; car, ô Très-haut! Plusieurs me font la guerre.

3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

Le jour auquel je craindrai je me confierai en toi.

4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

Je louerai en Dieu sa parole, je me confie en Dieu, je ne craindrai rien; que me fera la chair?

5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

Tout le jour ils tordent mes propos, et toutes leurs pensées tendent à me nuire.

6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

Ils s'assemblent, ils se tiennent cachés, ils observent mes talons, attendant [comment ils surprendront] mon âme.

7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Leur moyen d'échapper c'est par outrage; ô Dieu, précipite les peuples en ta colère!

8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

Tu as compté mes allées et venues; mets mes larmes dans tes vaisseaux; ne sont-elles pas écrites dans ton registre?

9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

Le jour auquel je crierai à toi, mes ennemis retourneront en arrière; je sais que Dieu est pour moi.

10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

Je louerai en Dieu sa parole, je louerai en l'Eternel sa parole.

11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

Je me confie en Dieu, je ne craindrai rien; que me fera l'homme?

12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

Ô Dieu, tes vœux seront sur moi; je te rendrai des actions de grâces.

13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

Puisque tu as délivré mon âme de la mort, ne [garderais-tu] pas mes pieds de broncher, afin que je marche devant Dieu en la lumière des vivants?