< Salme 56 >
1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
To the Chief Musician. Upon "The Dove of God from the distant Sea." David’s. A precious Psalm. When the Philistines seized him in Gath. Show me favour, O God, For weak man hath panted for me, All the day, a fighter oppresseth me:
2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
Mine adversaries have panted all the day, For, many, are fighting with me, loftily.
3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,
What day I am afraid, I, unto thee will direct my confidence.
4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
In God, I will praise his cause, —In God, have I trusted, I will not fear, What can flesh do unto me?
5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.
All the day, they wrest, my words, Against me, all their devices are for mischief;
6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.
They stir up strife—they lie hid, They, mark my steps, —Seeing they have waited for my life.
7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
Because of iniquity, recompense thou them, —In anger, bring thou down, the peoples, O God.
8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.
My wandering, hast, thou, recorded, —Put thou my tears in thy bottle, Are they not in thy record?
9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.
Then, shall my foes turn back, in the day I cry, This, I know, for God is mine!
10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.
In God, will I praise with good cause: In Yahweh, will I praise with good cause;
11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
In God, have I trusted, I will not fear, What can a son of earth do unto me!
12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.
Upon me, O God, are thy vows, I will pay back praises unto thee.
13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.
For thou hast rescued my soul from death, Wilt thou not [rescue] my feet from stumbling? That I may walk to and fro, before God, In the light of life.