Salme 56

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

“To the chief musician upon Jonath-elem-rechokim, by David, a Michtham, when the Philistines seized him in Gath.” Be gracious unto me, O God; for man longeth to swallow me up; all the time he oppresseth me fighting.

2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Those that regard me with envy long to swallow [me] up all the time; for many are they that fight against me, O thou Most High.

3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

The day [when] I am afraid, I will still trust in thee.

4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

In God will I praise his word, in God I have put my trust; I will not be afraid: what can flesh do unto me?

5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

All the day they wrest my words: against me are all their thoughts for evil.

6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

They come together in troops, they hide themselves, they are those that watch my heels, as though they hoped [to take] my soul.

7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Because of their wrong-doing let me escape from them: in anger cast down the people, O God.

8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

My wanderings hast thou well numbered: put thou my tears into thy bottle; behold, they are numbered by thee.

9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

Then shall my enemies retire backward on the day when I call [on thee]: this I know—that God is for me.

10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

In God will I praise the word: in the Lord will I praise the word.

11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

In God have I put my trust; I will not be afraid: what can man do unto me?

12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

Upon me, O God, [rest] thy vows: I will pay thanksgiving offerings unto thee.

13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

For thou hast delivered my soul from death—yea, behold, my feet from slipping, that I may walk before God in the light of the life.