Salme 56

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

To the chief Musician upon Jonath-elem-rechokim, Michtam of David, when the Philistines took him in Gath. Be merciful unto me, O God: for man would swallow me up; he fighting daily oppresseth me.

2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Mine enemies would daily swallow [me] up: for [they be] many that fight against me, O thou most High.

3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

What time I am afraid, I will trust in thee.

4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

In God I will praise his word, in God I have put my trust; I will not fear what flesh can do unto me.

5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

Every day they wrest my words: all their thoughts [are] against me for evil.

6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

They gather themselves together, they hide themselves, they mark my steps, when they wait for my soul.

7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Shall they escape by iniquity? in [thine] anger cast down the people, O God.

8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

Thou tellest my wanderings: put thou my tears into thy bottle: [are they] not in thy book?

9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

When I cry [unto thee], then shall mine enemies turn back: this I know; for God [is] for me.

10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

In God will I praise [his] word: in the LORD will I praise [his] word.

11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

In God have I put my trust: I will not be afraid what man can do unto me.

12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

Thy vows [are] upon me, O God: I will render praises unto thee.

13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

For thou hast delivered my soul from death: [wilt] not [thou deliver] my feet from falling, that I may walk before God in the light of the living?