Salme 56

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

For the music director. According to “Dove on Distant Oaks.” A psalm (miktam) of David concerning the time the Philistines captured him in Gath. God, please be gracious to me, for people are persecuting me; my attackers fight against me all day long.

2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

My enemies chase me down all the time—there are many of them, attacking me in their arrogance.

3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

But when I'm afraid, I trust in you.

4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

I thank God for his promises. I trust in God, so why should I be fearful? What can mere human beings do to me?

5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

They constantly twist my words against me; they spend all their time thinking of evil things to do to me.

6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

They gather together in their hiding places to keep watch on me, hoping to kill me.

7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Will they escape when they do so much evil? God, in anger bring these people down!

8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

You've kept track of all my wanderings. You've collected all my tears in your bottle. You've kept a record of each one.

9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

Then those who hate me will run away when I call for your help. For I know this: God is for me!

10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

I thank God for his promises. I thank the Lord for his promises.

11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

I trust in God, so why should I be fearful? What can mere human beings do to me?

12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

God, I will keep my promises to you. I will give thank offerings to you,

13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

for you have saved me from death and kept me from falling. Now I walk in the presence of God, in the light that gives life.