Salme 56

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

Unto the end, for a people that is removed at a distance from the sanctuary for David, for an inscription of a title (or pillar) when the Philistines held him in Geth. Have mercy on me, O God, for man hath trodden me under foot; all the day long he hath afflicted me fighting against me.

2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

My enemies have trodden on me all the day long; for they are many that make war against me.

3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

From the height of the day I shall fear: but I will trust in thee.

4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

In God I will praise my words, in God I have put my trust: I will not fear what flesh can do against me.

5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

All the day long they detested my words: all their thoughts were against me unto evil.

6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

They will dwell and hide themselves: they will watch my heel. As they have waited for my soul,

7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

For nothing shalt thou save them: in thy anger thou shalt break the people in pieces, O God,

8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

I have declared to thee my life: thou hast set my tears in thy sight, As also in thy promise.

9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

Then shall my enemies be turned back. In what day soever I shall call upon thee, behold I know thou art my God.

10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

In God will I praise the word, in the Lord will I praise his speech.

11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

In God have I hoped, I will not fear what man can do to me.

12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

In me, O God, are vows to thee, which I will pay, praises to thee:

13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

Because thou hast delivered my soul from death, my feet from falling: that I may please in the sight of God, in the light of the living.