Salme 56

1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

To the chief Musician. On Jonathelem-rechokim. Of David. Michtam; when the Philistines took him in Gath. Be gracious unto me, O God; for man would swallow me up: all the day long fighting he oppresseth me.

2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Mine enemies would swallow [me] up all the day long; for they are many that fight against me haughtily.

3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

In the day that I am afraid, I will confide in thee.

4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

In God will I praise his word, in God I put my confidence: I will not fear; what can flesh do unto me?

5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

All the day long they wrest my words; all their thoughts are against me for evil.

6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

They gather themselves together, they hide themselves; they mark my steps, because they wait for my soul.

7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Shall they escape by iniquity? In anger cast down the peoples, O God.

8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

Thou countest my wanderings; put my tears into thy bottle: are they not in thy book?

9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

Then shall mine enemies return backward in the day when I call: this I know, for God is for me.

10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

In God will I praise [his] word; in Jehovah will I praise [his] word.

11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

In God have I put my confidence: I will not fear; what can man do unto me?

12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

Thy vows are upon me, O God: I will render thanks unto thee.

13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

For thou hast delivered my soul from death; [wilt thou] not [keep] my feet from falling, that I may walk before God in the light of the living?