< Salme 56 >
1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.
2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,
mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,
5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.
og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.
De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.
7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.
8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.
Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.
Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.
10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.
Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.
11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.
12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.
Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.
Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.