Salme 55

1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

Pazljivo prisluhni moji molitvi, oh Bog in ne skrij se pred mojo ponižno prošnjo.

2 lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,

Prisluhni mi in me usliši. V svoji pritožbi žalujem in zganjam hrup

3 jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

zaradi glasu sovražnika, zaradi zatiranja zlobnega, kajti name mečejo krivičnost in z besom me sovražijo.

4 Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

Moje srce znotraj mene je boleče zaskrbljeno in strahote smrti so padle name.

5 Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.

Strah in trepet sta prišla name in groza me je preplavila.

6 Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

Rekel sem: »Oh da bi imel peruti kakor golobica! Kajti potem bi odletel proč in bi bil miren.

7 ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)

Glej, potem bi odtaval daleč proč in ostal v divjini. (Sela)

8 Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

Pospešil bi svoj pobeg pred vetrovnim viharjem in neurjem.«

9 Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

Uniči, oh Gospod in razdeli njihove jezike, kajti videl sem nasilje in prepir v mestu.

10 de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;

Dan in noč hodijo okrog po njegovih zidovih. Tudi vragolija in bridkost sta v njegovi sredi.

11 Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

Zlobnost je v njegovi sredi. Prevara in zvijača ne odideta iz njegovih ulic.

12 Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

Kajti ni bil sovražnik, ki me je grajal, potem bi to lahko prenesel. Niti ni bil, kdor me je sovražil, ki se je poveličal zoper mene, potem bi se skril pred njim.

13 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

Toda bil si ti, človek, moj vrstnik, moj vodnik in moj znanec.

14 og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

Skupaj sva imela prijetno namero in družno hodila v Božjo hišo.

15 Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)

Naj se jih polasti smrt in naj hitro gredo dol v pekel, kajti zlobnost je v njihovih bivališčih in med njimi. (Sheol h7585)

16 Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

Kar se mene tiče, bom klical k Bogu in Gospod me bo rešil.

17 Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

Zvečer, zjutraj in opoldan bom molil in glasno vpil. Slišal bo moj glas.

18 og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

V miru je osvobodil mojo dušo pred bitko, ki je bila zoper mene, kajti mnogo jih je bilo z menoj.

19 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

Bog bo slišal in jih prizadel, celó on, ki ostaja od davnine. (Sela) Ker nimajo sprememb, zato se ne bojijo Boga.

20 På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.

Svoje roke je iztegnil zoper tiste, ki so v miru z njim; prelomil je svojo zavezo.

21 Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

Besede iz njegovih ust so bile bolj gladke kakor maslo, toda v njegovem srcu je bila vojna. Njegove besede so bile mehkejše kakor olje, čeprav so bile izvlečeni meči.

22 Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

Svoje breme vrzi na Gospoda in on te bo podpiral. Nikoli ne bo dopustil, da bi bil pravični omajan.

23 Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!

Toda ti, oh Bog, jih boš zrušil v jamo uničenja. Krvoločni in varljivi ljudje ne bodo preživeli polovice svojih dni, jaz pa bom zaupal vate.