Salme 55

1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

Ki te tino kaiwhakatangi Nekinoto. He Makiri, na Rawiri. E te Atua, tahuri mai tou taringa ki taku inoi: kei whakangaro atu koe, ina tangi ahau.

2 lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,

Anga mai ki ahau, whakahokia mai he kupu ki ahau: pokaikaha noa iho ahau i ahau e tangi nei, e hamama nei;

3 jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

I te reo hoki o te hoariri, i te tukino a te tangata kino: no te mea e utaina ana e ratou he hara ki runga ki ahau, a e kino ana ki ahau, e riri ana.

4 Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

Mamae pu toku ngakau i roto i ahau: kua taka ki runga ki ahau nga wehi whakamate.

5 Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.

Kua pa ki ahau te wehi me te wiri: a pokia iho ahau e te whakamataku.

6 Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

Na ko taku meatanga, Aue, te whai pakau ahau me he kukupa; penei ka rere atu ahau, a ka whai okiokinga.

7 ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)

Katahi ahau ka rere ki tawhiti; a noho rawa atu i te koraha. (Hera)

8 Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

Ka hohoro toku rere atu i te hau, i te awha.

9 Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

Whakangaromia, e te Ariki, wehia o ratou arero; kua kitea hoki e ahau te tukino me te tutu o roto o te pa.

10 de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;

Haereere ana ratou i te ao, i te po, i runga i ona taiepa, a tawhio noa: he kino kei roto, he hianga.

11 Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

He hara kei waenganui ona: kahore ona ara e mahue i te tinihanga, i te hianga.

12 Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

Ehara hoki i te hoariri nana ahau i tawai; penei e taea e ahau te whakaririka: ehara hoki i te hoa whawhai noku i whakakake ki ahau; penei kua piri ahau, kei kitea e ia.

13 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

Nau ia, na te tangata i rite ki ahau, na toku takahoa, na taku i mohio ai.

14 og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

Ahuareka tonu ta taua korerorero; haere tahi ana hoki taua i roto i te ropu ki te whare o te Atua.

15 Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)

Kia mau ohorere ratou i te mate, kia heke ora ki te reinga: he hara hoki kei o ratou nohoanga, kei waenganui i a ratou. (Sheol h7585)

16 Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

Ko ahau, ka karanga ahau ki te Atua: a ma Ihowa ahau e whakaora.

17 Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

I te ahiahi, i te ata, i te poutumarotanga, ka inoi ahau, ka tangi: a ka whakarongo ia ki toku reo.

18 og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

Whakaorangia ana e ia toku wairua i runga i te rangimarie i ahau e whakaekea ana: he tokomaha hoki oku hoa whawhai.

19 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

Ka whakarongo te Atua, no tua iho nei tona nohoanga, a ka whakahoki i ta ratou. (Hera) Ko te hunga kahore o ratou whakawhitiwhitinga, a kahore o ratou wehi ki te Atua.

20 På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.

Kua totoro ona ringa ki te hunga kua mau nei ta ratou rongo ki a ia; kua whakataka e ia tana kawenata.

21 Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

Maeneene atu tona mangai i te pata, he whawhai ia kei roto i tona ngakau: ngawari atu ana kupu i te hinu, kahore, he hoari kua oti te unu.

22 Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

Maka ki runga ki a Ihowa tau pikaunga, a mana koe e whakau ake: e kore e tukua e ia te hunga tika kia whakangaueuetia ake ake.

23 Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!

Mau ia ratou e mea, e te Atua, kia heke ki te poka o te pirau: e kore nga tangata toto, nga tangata hianga e tutuki ki te hawhe o o ratou ra; ko ahau ia, ka whakawhirinaki ki a koe.